Hundetegn er lovpligtigt i Danmark

April 9, 2010 in Hundeartikler by admin

Et hundetegn er ligesom en forsikring. Vi køber hundetegn i håbet om, at vi aldrig får brug for det.
Det er imidlertid en hundejers lovpligtige ansvar, at hunden bærer et hundetegn eller hundeskilt i halsbåndet fra hunden er 4 måneder gammel.

Som minimum skal et hundetegn indeholde navn og adresse på hundens ejer. Et hundetegn skal vise navn og adresse på hundens ejer. Det er altså ikke nok på et hundeskilt bare at få ingraveret f.eks. hundens navn og dit telefonnummer, da dit eget navn og adresse skal fremgå.

Hundetegn kan have mange udformininger
Du kan købe et ingraveret hundetegn online eller I en dyrehandel fra ca. 80 kr. og opefter, alt efter hvor flot eller stort hundetegnet skal være. Hundetegn findes I mange forskellige materialer, størrelser og kan indeholde varierende længder af information. Nogle har logoer eller anden kunst og de fleste er designet så de hænger fra et halsbånd.

Undgå hundetegn i plastic
Som et minimum anbefaler vi, at et hundetegn indeholder hundens ejers navn, adresse og telefonnummer skrevet i langtidsholdbare og let læselige bogstaver. Et hundetegn i plastic går let I stykker eller hunden kan finde på at gnave på det, derfor anbefaler vi, at man anskaffer sig et hundetegn i rustfrit stål.

Et af de nyere påfund, når det kommer til hundetegn er en USB-stick, der hænger fra hundens halsbånd, og blandt andet indeholder komplet medicinsk historie og diæt information. USB-sticket er nemt at sætte i en computer, når du er til dyrlægen, eller hvis din hund er blevet væk.

Et anden mulighed som du kan overveje, hvis din hund tit løber frit omkring, er en GPS tracker, hvor du fx på et kort på din mobiltelefon nøjagtig kan se, hvor hunden befinder sig. GPS senderne er nu så små, at de nu kan bruges selv af helt små hunde, idet de nu vejer under 50 gram. En GPS sender er dog ingen erstatning for et hundeskilt.

Uanset hvilken løsning du vælger at anskaffe dig, vil et hundeskilt være en billig måde at sikre dig og din hund imod uhensigtsmæssige følger, hvis din hund bliver væk.