Kræver lidt pelspleje ca. 10 min. ugentligt

Basset Hound - Det er svært at gemme godbidder fra en af verdens bedste hundenæser

Basset Hound er en kortbenet middelstor hund, der oprindeligt blev avlet til at spore og jage bl.a. kanin og ræv. Navnet Basset stammer fra det franske sprog, og kan nogenlunde oversættes til “ret lav”. Basset Hound har en af de bedste næser blandt alle hunderacer i verden, og er derfor en skattet jagthund. I dag slår Basseten dog mest sine folder som charmerende familiehund.

Samojed - den smilende hvide hund

Hunderacen Samojed har sit navn efter et folkefærd, som stammer fra det nordlige Sibirien. Disse nomadiske rensdyrholdere avlede den pjuskede, bløde og hvide hund til at hjælpe med at trække slæder, passe på rensdyrene og holde sine ejere varme om natten. Hunderacen er også blevet kaldt Bjelkier, som bare betyder “den hvide hund”. Nomadestammerne var meget primitive. De boede i telte og vandrede omkring fra sted til sted og søgte efter bevoksning, som rensdyrene kunne spise. Nomadelivet var hårdt, især når den barske vinter satte ind. Hundene gik ofte frit ind og ud af teltene, og sov tæt på deres ejer om natten for at dele varmen.

Weimaraner - en aristokratisk jæger

Hunderacen Weimaraner blev oprindeligt avlet til jagt i begyndelsen af 1900-tallet. De første Weimaranere blev brugt af kongelige til jagt af storvildt som f.eks. vildsvin, bjørne, hjorte og ræve. Da storvildtsjagt blev mindre populært blev Weimaranere brugt til at jage f.eks. fjerkræ og hare. En Weimaraner er en dygtig jæger, loyal og kærlig overfor sin familie. Navnet stammer fra Hertugen af Weimar, Karl August, der var enormt glad for jagt.

Bichon Frisé - den lille hvide hund fra Middelhavet

Bichon Frisé kan bogstaveligt talt oversættes fra fransk til “krøllet skødehund”. Hunderacen Bichon Frisé ligner Malteseren (Bichon Maltais) en hel del af fysisk fremtoning, men en Bichon Frise er en smule større. Hunderacen gjorde ofte tjeneste på skibe i gamle dage, hvor den livligt og glad tog imod gæster, sørgede for at holde modet oppe hos pressede matroser eller forsøgte at give de lokale et godt indtryk af skibets besætning i de havne, hvor skibet lagde an. Derfor fik den tilnavnet den lille ambassadør.

Greyhound - verdens hurtigste hund

Greyhound er en hunderace, der primært blev fremavlet til jagt. Greyhound er mest kendt i dag som væddeløbshund (eller logo for de amerikanske busser), hvor dens strømlinede bygning og kraftfulde fysik tillader hunderacen at nå hastigheder op til 70 kilometer i timen, der gør Greyhound til den hurtigste hund i verden og på linje med de hastigheder væddeløbsheste opnår. Til sammenligning kan en gepard ganske kort nå en hastighed på ca. 112 kilometer i timen.

Berner Sennen

Berner Sennen tilhører gruppen af Molos-hunde, der også tæller Sankt Bernhardshunden og Newfoundlænderen. Berner Sennen er dog noget mindre og har som den eneste af de fire Schweiziske Sennenhunde langt hår.

Syndicate content
Vi elsker hunde! vi-elsker-hunde.png