Hunderacen Afghansk Mynde (Afghan Hound på engelsk) er en høj og atletisk bygget hunderace, som er mest kendt for sin karakteristiske silkeagtige og bløde pels. En Afghansk Mynde er som regel ca. 62 til 73 cm høj og vejer ca. 20 til 30 kg. Pelsen holdt hunderacen varm, når den bevægede sig rundt i de kolde Afghanske bjerge. I Afghanistan blev den Afghanske Mynde brugt til bl.a. harejagt, hvor den benyttede sig af sit gode syn og hurtighed.
Pomeraneren (eller pomeranian på engelsk) tilhører gruppen af spidshunde og er navngivet efter en region i Central Europa, der i dag er en del af det østlige Tyskland og nordlige Polen. Pomeraneren er en meget lille selskabshund, der har en blød og pjusket pels, der kan have mange farver. Hunden er som regel ikke mere end 20 cm. høj og vejer omkring 5 kg.
