Basenji er en jagthund med rødder langt tilbage i Central Afrika. Hunderacen ses afbilledet på hulemalerier i bl.a. Sudan og Libyen, som stammer fra før 6000 f.kr. og i kunst fra det gamle Egypten ses lignende hunde siddende ved ejerens fødder. Basenjien bruges ofte til jagt, eller ses strejfe om mellem de små byer. Basenjien har fået tilnavnet Afrikas Dingo.
Bichon Frisé kan bogstaveligt talt oversættes fra fransk til “krøllet skødehund”. Hunderacen Bichon Frisé ligner Malteseren (Bichon Maltais) en hel del af fysisk fremtoning, men en Bichon Frise er en smule større. Hunderacen gjorde ofte tjeneste på skibe i gamle dage, hvor den livligt og glad tog imod gæster, sørgede for at holde modet oppe hos pressede matroser eller forsøgte at give de lokale et godt indtryk af skibets besætning i de havne, hvor skibet lagde an. Derfor fik den tilnavnet den lille ambassadør.
