Hunde der fælder en del

Border Collie - måske verdens bedste hyrdehund

Border Collie stammer fra grænselandet mellem Scotland, Wales og England, hvor hunderacen blev avlet til det formål at hyrde får, geder og kvæg. Border Collien betragtes af mange som en af de bedste hyrdehunde i verden, og anvendes ofte på bondegårde over hele kloden. Border Collien har et højt energiniveau og er i den absolutte top, når det gælder lærenemme hunderacer, bl.a. derfor bliver hunderacen flittigt brugt i agility-konkurrencer og i mere praktiske funktioner. I dag ses Border Collien ofte i rollen som familiehund, hvor den befinder sig ganske godt såfremt Border Collien får tilstrækkelig fysisk og mental motion.

Afghansk Mynde - Hvem har den flotteste pels i landet her?

Hunderacen Afghansk Mynde (Afghan Hound på engelsk) er en høj og atletisk bygget hunderace, som er mest kendt for sin karakteristiske silkeagtige og bløde pels. En Afghansk Mynde er som regel ca. 62 til 73 cm høj og vejer ca. 20 til 30 kg. Pelsen holdt hunderacen varm, når den bevægede sig rundt i de kolde Afghanske bjerge. I Afghanistan blev den Afghanske Mynde brugt til bl.a. harejagt, hvor den benyttede sig af sit gode syn og hurtighed.

Jack Russell Terrier - Engelsk jagthund

Jack Russell Terrieren stammer fra England, hvor den primært blev avlet til rævejagt. En præst ved navn John (Jack) Russell fra Dartmouth regnes for at være hunderacens grundlægger. Hunderacen er avlet til at være hurtig, udholdende, kraftfuld, smidig og adræt. Pelsen er overvejende hvid med brune og/eller sorte aftegninger. Jack Russell Terrieren er typisk mellem 25 - 33 cm. høj og vejer 5 - 8 kg.

Mops – meget mere end rynker

Mopsen er en lille hunderace med et rynket fladt ansigt. Det engelske navn for hunderacen ”Pug” stammer fra det gamle engelske ord ”pugg” eller ”puge”, der er et kærligt øgenavn for en legesyg lille djævel eller abekat. En Mops er ca. 28 cm til skuldrene og vejer ca. 6,5 - 8.5 kg. Hunderacen beskrives ofte som det mere i det mindre (multum in parvo), som hentyder til Mopsens kendetegnende og store personlighed på trods af hundens lille størrelse.

Basset Hound - Det er svært at gemme godbidder fra en af verdens bedste hundenæser

Basset Hound er en kortbenet middelstor hund, der oprindeligt blev avlet til at spore og jage bl.a. kanin og ræv. Navnet Basset stammer fra det franske sprog, og kan nogenlunde oversættes til “ret lav”. Basset Hound har en af de bedste næser blandt alle hunderacer i verden, og er derfor en skattet jagthund. I dag slår Basseten dog mest sine folder som charmerende familiehund.

Weimaraner - en aristokratisk jæger

Hunderacen Weimaraner blev oprindeligt avlet til jagt i begyndelsen af 1900-tallet. De første Weimaranere blev brugt af kongelige til jagt af storvildt som f.eks. vildsvin, bjørne, hjorte og ræve. Da storvildtsjagt blev mindre populært blev Weimaranere brugt til at jage f.eks. fjerkræ og hare. En Weimaraner er en dygtig jæger, loyal og kærlig overfor sin familie. Navnet stammer fra Hertugen af Weimar, Karl August, der var enormt glad for jagt.

Affenpinscher - den lille firbenede abekat?

Navnet “Affenpinscher” kan løst oversættes fra tysk til “abe-lignende terrier”. Hunderacen Affenpinscher stammer fra Tyskland, hvor hunden blev fremavlet til at rydde køkkener, kornlagre og stalde for rotter og andre uønskede gnavere. I Frankrig beskrives hunderacen som ”Diablotin Moustachu” der betyder ”moustached lille djævel”. Begge kælenavne beskriver både hunderacens udseende og legesyge temperament.

Syndicate content
Vi elsker hunde! vi-elsker-hunde.png